Derfor er mavefornemmelse ikke en strategi

Vi vil gerne tro, at vi er rationelle mennesker. At vi tænker os godt om, vejer for og imod, regner på tallene og tager den mest fornuftige beslutning.
Men sandheden er en anden.
90% af alle købsbeslutninger bliver truffet med mavefornemmelsen.
Vi handler, når noget føles rigtigt. Når vi mærker tryghed, bliver begejstrede eller blot har en god fornemmelse.
Det er vigtig viden for dig, der gerne vil sælge noget.
For det betyder, at dine kunders beslutning ikke nødvendigvis afhænger af specifikationer, priser eller PowerPoint-slides, men af noget så uhåndgribeligt som en fornemmelse.
Men …
Bare fordi dine kunder køber med mavefornemmelsen, betyder det ikke, du skal sælge med din.
Mavefornemmelser er farlige, når det er vores egne. De er farvede med forudindtagethed, erfaringer, vaner og blinde vinkler. Vi har det jo med at tro, at vores egne præferencer også gælder for andre.
Men det gør de sjældent.
Sandheden er, at tilfældige handlinger giver tilfældige resultater.
Indsigt slår intuition
Den gode nyhed er, at du kan komme mavefornemmelsen i forkøbet med indsigt.
Når du kender dine kunder, ændrer det din tilgang.
Du ved, hvad de bekymrer sig om. Hvad de higer efter. Hvad de savner i hverdagen. Og hvad de skal mærke for at sige ja til dig.
Du kan kommunikere, så det rammer. Du rammer, fordi du forstår dem. Og pludselig oplever dine kunder, at du har fat i noget. Noget, de måske ikke engang selv havde sat ord på endnu.
Det gør din markedsføring relevant.
Og ja, det kræver arbejde.
Du skal spørge, lytte, undersøge, teste, lave fejl og lære af dem.
Men det er også her, magien opstår. Her, hvor de gode idéer vokser frem. Ikke af ingenting, men af den viden, du har gravet frem.
Indsigt giver tryghed
Når du baserer dine beslutninger på fakta og konkret indsigt, reducerer du risikoen for fejl og dyre omveje.
I stedet for at gætte på, hvad der virker, får du viden, der kan dokumenteres og forklares. Det giver dig en klar retning og et solidt grundlag at stå på.
For dine kunder betyder det, at de møder en virksomhed, der har gjort sit hjemmearbejde. En virksomhed, der har sat sig ind i deres behov og kommunikerer med respekt, omtanke og faglighed. Det skaber tillid.
Brug mavefornemmelsen klogt
Vi skal ikke glemme mavefornemmelsen. Den kan være en fantastisk medspiller.
Brug den som en døråbner. Som et instinkt, der kan få dig til at undersøge noget nærmere.
Men beslut først, når du har været forbi fakta og fundet ud af, om det faktisk også føles rigtigt for dem, du gerne vil ramme.
For i sidste ende er det jo dem, der bestemmer, om du får lov at sælge noget som helst
Vil du skifte mavefornemmelsen ud med indsigt?

Jeg hjælper dig med at stille de rigtige spørgsmål.
Det kan være med ...
… en kundeanalyse, hvor vi spørger ind til præferencer og købsmotiver.
… en tænke-højt-test, hvor vi spørger, hvordan brugerne oplever dine digitale platforme.
… en kendskabsanalyse, hvor vi spørger målgruppen, om de overhovedet kender din virksomhed.
… en fokusgruppe, hvor vi tester dit koncept for målgruppen.
… en konkurrentanalyse, som fortæller dig, hvordan du skal skille dig ud.
Sammen finder vi ud af, hvor det giver bedst mening at starte.