Hvad er en konkurrentanalyse?
En konkurrentanalyse er en struktureret undersøgelse, der giver dig indsigt i markedet og i de virksomheder, der tilbyder samme eller lignende produkter og ydelser som din egen. Analysen hjælper dig med at vurdere konkurrenternes styrker og svagheder og giver et klart billede af, hvor din virksomhed kan skille sig positivt ud.
Formålet er at få et bedre grundlag for at tilpasse din strategi og opdage nye muligheder, som kan styrke din virksomheds position og gøre dig mere relevant for dine kunder.
Derfor bør du lave en konkurrentanalyse
En konkurrentanalyse hjælper dig med at styrke din strategi og få indsigt i markedet. Den gør det også muligt at identificere områder, hvor der er uopfyldte behov, og hvor din virksomhed kan skabe reel værdi.
Her er nogle af de fordele, en konkurrentanalyse kan give:
- Opdag huller i markedet, som dine konkurrenter ikke dækker, og skab en strategisk position dér, hvor der mangler tilbud.
- Lad dig inspirere af andres styrker, når du justerer din markedsførings- eller forretningsstrategi.
- Følg med i markedets udvikling og tilpas din virksomhed, så du imødekommer kundernes behov, også når de ændrer sig.
Sådan laver du en konkurrentanalyse
Vil du have bedre indsigt i, hvordan dine konkurrenter arbejder? Så er der fire trin, du med fordel kan følge.
Trin 1: Identificér dine konkurrenter
Første skridt er at få et klart billede af, hvem dine konkurrenter er. Du kan med fordel skelne mellem to typer:
-
Direkte konkurrenter, som tilbyder samme type produkter eller ydelser som dig.
-
Indirekte konkurrenter, som tilbyder en alternativ løsning på det samme behov.
Hvis du for eksempel driver en virksomhed, der tilbyder hundepasning i private hjem, vil en direkte konkurrent være en anden aktør med samme tilbud. En indirekte konkurrent kunne være et hundehotel med en anden service og i en anden prisklasse.
Sådan finder du dine konkurrenter:
-
Søg på Google efter virksomheder, der minder om din
-
Kig på sociale medier som Facebook, Instagram og LinkedIn
-
Læs kundeanmeldelser på Trustpilot eller lignende sider, hvor du kan få indblik i kundernes oplevelser hos konkurrenterne
Trin 2: Undersøg dine konkurrenter i dybden
Når du har identificeret dine konkurrenter, er næste skridt at få indsigt i, hvordan de arbejder. En grundig gennemgang af deres synlige aktiviteter kan give dig værdifuld viden, du kan bruge til at styrke din egen strategi.
Fokusområder i analysen:
-
Hjemmeside og kommunikation
Se nærmere på design, navigation og den samlede brugeroplevelse. Hvordan henvender konkurrenterne sig til deres kunder, og hvilke budskaber fremhæver de? -
Produkter og præsentation
Hvilke ydelser tilbyder de, og hvordan formidler de dem visuelt og tekstuelt? -
Priser og positionering
Er deres produkter prissat lavere eller højere end dine? Hvordan ønsker de at blive opfattet – som budgetvenlige eller mere eksklusive? -
Synlighed i søgemaskiner
Hvilke søgeord rangerer de på? Brug eventuelt værktøjer som Ahrefs til at få indblik i deres SEO-strategi. -
Kundeservice og tilgængelighed
Hvordan hjælper de deres kunder? Er det nemt at komme i kontakt med dem, og hvilke supportkanaler stiller de til rådighed?
Trin 3: Sammenlign din virksomhed med konkurrenterne
Når du har indsamlet information om dine konkurrenter, er næste skridt at holde det op mod din egen virksomhed. En god metode er at bruge en SWOT-analyse. Den hjælper dig med at få overblik over dine styrker og svagheder – og med at se, hvor du kan forbedre dig.
SWOT står for:
- Strengths (styrker)
Hvilke fordele har din virksomhed, som konkurrenterne ikke har? Det kan være nærhed til kunderne, høj faglighed eller en personlig service. - Weaknesses (svagheder)
Hvor halter du i forhold til konkurrenterne? Måske har du længere leveringstid eller færre betalingsløsninger. - Opportunities (muligheder)
Er der områder, hvor du kan udvikle dig? Det kan være ved at forbedre et produkt, tilbyde noget nyt eller dække behov, som konkurrenterne overser. - Threats (trusler)
Er der forhold, der kan udfordre din forretning? For eksempel nye konkurrenter, ændrede kundebehov eller skærpet priskonkurrence.
Trin 4: Bring indsigterne i spil
Når du har sammenlignet din virksomhed med konkurrenterne, er næste skridt at bruge indsigterne aktivt. Justér din strategi, så den bygger på dine styrker, adresserer dine svagheder og griber de muligheder, analysen har peget på.
Det er en god idé løbende at holde øje med konkurrenternes udvikling. På den måde kan du tilpasse din tilgang, når markedet ændrer sig, og fastholde din virksomheds relevans over tid.
Brandpositionering
En tydelig brandpositionering gør det nemmere at vise, hvad der gør din virksomhed særlig. Det handler om at kommunikere, hvordan du adskiller dig fra konkurrenterne, og hvorfor kunderne trygt kan vælge dig.
Et godt råd er at samle din brandpositionering i én sætning. For eksempel:
"Vi er et digitalt marketingbureau, der i tæt samarbejde med vores kunder udvikler indhold, som skaber engagement og fører til handling."

Følg med i konkurrenternes udvikling
Markedet er i bevægelse, og kundernes behov ændrer sig over tid. Derfor er det en god idé jævnligt at opdatere din konkurrentanalyse. Det hjælper dig med at sikre, at din virksomhed fortsat er relevant og kan tilpasse sig nye tendenser.
Som udgangspunkt anbefales det at gennemføre en grundig konkurrentanalyse mindst én gang om året. Hvis du arbejder i en branche, hvor udviklingen går hurtigt, kan det være en fordel at gøre det oftere.
Hvis du er nået hertil, ved du sikkert allerede, hvor værdifuldt det er at kende sine konkurrenter. En grundig konkurrentanalyse kan hjælpe dig med at få øje på nye muligheder, styrke din strategi og placere din virksomhed tydeligere på markedet, inden dine konkurrenter gør det.
Måske tænker du:
“Det lyder tidskrævende. Har jeg overhovedet tid til det?”
Det er helt forståeligt. Og netop derfor tilbyder vi at stå for hele processen. Så kan du bruge din tid, hvor den skaber mest værdi – nemlig i din virksomhed.
Prisen ligger omkring 25.000 kr. ekskl. moms.
Har du spørgsmål eller vil du høre mere om, hvordan en konkurrentanalyse kan give dig nye indsigter, er du altid velkommen til at kontakte os. Det er helt uforpligtende.
Hvis du vil have større indsigt i dine kunder og konkurrenter, er du altid velkommen til at kontakte mig her.

Sådan foregår det
Step 1: Tag fat i Laura – det er gratis og uforpligtende
Vi starter med en samtale om dine målsætninger. Herefter får du et skræddersyet tilbud, der passer til dine behov.
Step 2: Vi gennemfører analysen
Du behøver ikke gøre andet. Vi står for hele processen og holder dig løbende orienteret, mens vi indsamler og bearbejder data.
Step 3: Du får værdifuld indsigt i dine konkurrenter
Med ny viden og et klart overblik kan du træffe bedre beslutninger og styrke din virksomheds position i markedet.
Var det ikke den analyse, du søgte?
Måske leder du efter noget andet. Det kunne for eksempel være: