5 fejl du skal undgå i email-markedsføring
E-mailmarkedsføring er en af de mest effektive salgs- og markedføringskanaler - hvis du gør det rigtigt. Her får du de 5 mest gængse fejl, der kan forhindre dig i at få det maksimale ud af din indsats.
#1 Du afsender fra en mail, der ikke kan besvares
Hvis din afsendermail hedder noget á la DoNotReply eller no-reply, kan du være sikker på en dårlig åbningsrate. Sørg for at sende dine nyhedsbreve fra en e-mailadresse, som dine læsere kender og kan besvare, hvis det er nødvendigt. Det giver dem en oplevelse af, at du er interesseret i at høre fra dem.
#2 Du glemmer de mobile enheder
Mere end 40% tjekker deres mails på mobilen, så et mobilvenligt e-maildesign er et must. Når du laver dine nyhedsmails på computeren, er det vigtigt, at du tester layoutet på en lille skærm. Det er ikke sikkert, det ser lige så flot ud. De fleste systemer har et værktøj til at teste den slags - ellers kan du sende en test-mail til dig selv og åbne den på din telefon. Så er du sikker på, at formatet fungerer og e-mailen spiller.
#3 Du ved ikke præcis, hvad du vil med dit nyhedsbrev
Hvis du ikke er bevidst om dit formål, ender du nemt med at ville for meget eller slet ingenting. Email-markedsføring virker, når du ved helt præcist, hvad du vil opnå og kommunikerer tydeligt med en klar call-to-action. Du behøver ikke altid at ville sælge noget i dit nyhedsbrev. Måske vil du gerne fortælle en historie, have læserne til at klikke på et bestemt link eller se en video.
Indhold der giver din modtager værdi er med til at skabe en relation imellem jer, og det øger dit salg på den lange bane. Pas på med at proppe din mail med mange temaer. Hvert emne skal have sin egen mail - ellers mister læserne fokus, og du opnår ingenting.
#4 Du glemmer din modtager og det der driver dig
Lad være med at fortælle stolpe op og ned om alle de egenskaber du, dit produkt eller din virksomhed har. Start med at fortælle din modtager, at du kender hendes udfordring, hvordan du kan hjælpe med at løse den og hvorfor du gør det. Lad din passion skinne igennem, så læseren kan mærke, at du vil mere end at tjene penge.
Hvis du producerer tøj af genbrugsmaterialer, vil du måske fremme en mere bæredygtig produktion og give modtageren mulighed for at støtte op. Hvis du er personlig træner, er du måske drevet af at hjælpe dine kunder med at forløse deres potentiale. Hvis du kommunikerer det, du tror på, taler du direkte ind i mavefornemmelsen på de mennesker, der deler din vision, og det er mavefornemmelsen der træffer den endelige købsbeslutning.
#5 Du sender den samme mail til alle dine læsere
Segmentering er nøglen. Din virksomhed har med stor sandsynlighed forskellige personaer, og hver persona har forskellige grunde til at komme til dig. Når du sender den samme mail til dem alle, vil nogle kunne relatere, mens andre mister interessen.
Derfor skal du segmentere dine mailkampagner til dine læseres forskellige behov og interesse, tilpasset hvor de befinder sig i markedsføringstragten, der symboliserer beslutningsprocessen frem mod en konvertering. Jo bedre du er til at segmentere din modtagerliste, des mere peronaliseret og relevant indhold kan du lave og des bedre resultater vil du opnå.
I Ørskov Gruppen kan vi hjælpe dig med email-markedsføring på flere forskellige måder. Lige fra workshops og rådgivning om potentialer og taktik til planlægning, eksekvering og opfølgning.
Kontakt os for en uforpligtende snak.