Hvorfor bruge YouTube som virksomhed?
YouTube giver din virksomhed mulighed for at arbejde med video på en måde, der har længere levetid end mange andre sociale medier. Et opslag på Facebook, Instagram eller TikTok kan hurtigt forsvinde i feedet, mens en god YouTube-video kan blive fundet igen, når målgruppen søger efter et emne, en løsning eller en forklaring.
Det gør YouTube særligt stærk til indhold, der skal hjælpe kunden med at blive klogere. Det kan være en video, der forklarer en ydelse, viser et produkt i brug, svarer på typiske spørgsmål eller giver et indblik i, hvordan virksomheden arbejder.
YouTube kan også styrke din virksomheds troværdighed. Når en potentiel kunde ser dig forklare noget, vise en løsning eller præsentere menneskerne bag virksomheden, bliver afsenderen mere konkret.
Hvornår giver YouTube mening?
YouTube giver især mening, når din virksomhed har indhold, der kræver mere end få sekunders opmærksomhed. Det kan være forklaringer, guides, produktvideoer, interviews, kundecases, projekter eller undervisning.
Platformen er oplagt, hvis kunderne ofte har spørgsmål, før de tager kontakt. I stedet for at forklare det samme igen og igen kan din virksomhed bruge video til at gøre viden lettere at forstå og lettere at finde.
YouTube giver også mening, når du vil skabe en mere professionel videosamling omkring virksomheden. Videoerne kan bruges på hjemmesiden, i nyhedsbreve, i salgsarbejde, på sociale medier og i annoncering.
Til gengæld er YouTube sjældent den rigtige kanal, hvis indholdet kun giver mening i få dage, eller hvis virksomheden ikke har en plan for, hvordan videoerne skal bruges bagefter.
Hvem rammer du på YouTube?
Du rammer primært en bred målgruppe af børn, teenagere og unge voksne, da aldersgruppen 13-36 år er de mest aktive brugere på platformen. Med en videoindsats kan du også nå ud til specifikke YouTube har en bred målgruppe, fordi platformen bliver brugt til mange forskellige formål.
Det betyder, at YouTube kan være relevant for både B2C- og B2B-virksomheder.
På YouTube møder du derfor ofte mennesker, der allerede har vist en form for interesse. De har søgt efter et emne, klikket på en video eller set indhold, der minder om dit. Det giver en anden type opmærksomhed end på platforme, hvor brugeren bare scroller videre gennem et feed.
YouTube er et socialt medie og en søgemaskine
YouTube adskiller sig fra de kanaler, fordi platformen fungerer som et videomedie, et socialt medie og en søgemaskine. Brugeren kan få anbefalet videoer på forsiden, se relaterede videoer efter noget andet indhold eller aktivt søge efter et bestemt emne.
Det gør YouTube interessant for virksomheder, der arbejder med indhold, som målgruppen selv leder efter. Hvis dine kunder søger efter spørgsmål, problemer, produkter eller løsninger, kan YouTube-videoer være med til at gøre din virksomhed synlig på det tidspunkt, hvor interessen allerede er der.
Derfor skal YouTube-indhold tænkes anderledes end et almindeligt opslag på sociale medier. Titler, beskrivelser, thumbnails og emner betyder meget, fordi de hjælper brugeren med at forstå videoen, før de klikker.
Det gør YouTube særligt relevant til evergreen-indhold. Det er indhold, der ikke kun er relevant i dag, men som kan skabe værdi i lang tid. Det kan være guides, forklaringer, produktvideoer, cases og videoer, der svarer på spørgsmål, kunderne ofte stiller.
YouTube-annoncering i Google Ads
Når du annoncerer på YouTube, kan din virksomhed blive vist som den reklamefilm, seeren møder, før den video de egentlig har klikket på, starter.
Du får mulighed for at præsentere din virksomhed, dit produkt eller din kampagne i en situation, hvor seeren allerede er indstillet på at se video. Det kræver, at de første sekunder sidder skarpt, fordi seeren hurtigt vurderer, om annoncen er relevant, eller om den bare er endnu en digital forhindring på vej mod en kattevideo.
YouTube-annoncer sættes op gennem Google Ads, hvor kampagnen kan målrettes efter blandt andet geografi, demografi, interesser, emner, søgeintentioner og bestemte målgrupper. Her vælger vi også kampagnemål, budget, annonceformat og den landingsside, seeren skal sendes videre til.
YouTube Shorts og længere videoer kan noget forskelligt
YouTube giver mulighed for både korte og længere videoformater. Shorts kan bruges til hurtige pointer, korte tips, små øjeblikke fra hverdagen, produktglimt eller indhold, der skal skabe opmærksomhed hurtigt. De minder om det, målgruppen kender fra TikTok og Instagram reels.
Længere YouTube-videoer giver plads til mere forklaring, mere kontekst og mere dybde.
For mange virksomheder giver det mening at arbejde med begge dele. En længere video kan bruges som det centrale indhold, mens korte klip fra samme optagelse kan bruges som shorts eller på andre sociale medier.
Det kræver, at videoerne planlægges med flere formater for øje.
Godt content starter længe før, vi trykker *optag*.
Hiv fat i mig, hvis vi skal tale om dine muligheder på sociale medier.