Hvorfor bruge LinkedIn som virksomhed?
LinkedIn giver din virksomhed mulighed for at være synlig i et professionelt rum, hvor brugerne ofte er mere modtagelige over for fagligt indhold, brancheviden og virksomhedsfortællinger. Det gør platformen særligt relevant, når du vil vise, hvad din virksomhed kan, hvordan I arbejder, og hvorfor andre skal vælge jer.
På LinkedIn kan du arbejde med både synlighed, tillid og positionering. Du kan dele viden, forklare komplekse ydelser, vise projekter, fortælle om kunder, præsentere medarbejdere og give målgruppen et bedre indblik i virksomheden. Det er især værdifuldt for virksomheder, hvor beslutningen bygger på kendskab, tryghed og faglig troværdighed over tid.
LinkedIn er også en oplagt kanal, når du vil styrke virksomhedens brand over for potentielle medarbejdere. Mange bruger platformen til at orientere sig om arbejdspladser, brancher, mennesker og muligheder. Derfor kan LinkedIn være med til at vise kulturen, hverdagen og fagligheden bag virksomheden.
Hvornår giver LinkedIn mening?
LinkedIn giver især mening, hvis din virksomhed arbejder B2B, har længere beslutningsprocesser eller gerne vil skabe synlighed over for professionelle målgrupper.
Platformen er stærk, når du vil vise faglighed. Det kan være gennem cases, konkrete erfaringer, indblik i projekter, korte forklaringer, holdninger til branchen eller medarbejdere, der deler viden fra deres arbejdsområde.
LinkedIn giver også mening, når rekruttering og employer branding er en vigtig del af virksomhedens markedsføring.
Hvem rammer du på LinkedIn?
På LinkedIn møder du et publikum, der typisk er i en professionel kontekst. Brugerne er medarbejdere, ledere, specialister, selvstændige, beslutningstagere, jobsøgende og samarbejdspartnere.
Det betyder, at indholdet gerne må have mere substans end på mange andre sociale medier.
Det betyder dog ikke, at indholdet skal være tungt, tørt eller skrevet som en intern rapport, der har mistet livsgnisten. De bedste LinkedIn-opslag er ofte konkrete, menneskelige og nemme at forstå.
Målretning mod professionelle målgrupper
En af de største fordele ved LinkedIn er, at annonceringen kan målrettes ud fra den professionelle virkelighed, målgruppen befinder sig i. Hvor andre sociale medier arbejder med interesser, adfærd og bredere demografiske signaler, giver LinkedIn mulighed for at ramme mennesker ud fra deres job, branche, virksomhedstype og rolle.
Det betyder, at du kan målrette annoncer mod personer med bestemte jobtitler, jobfunktioner eller anciennitetsniveauer. Det gør LinkedIn særligt relevant, når du arbejder med B2B, rekruttering, employer branding eller ydelser, hvor målgruppen defineres fra deres stilling.
LinkedIn-annoncering giver også mulighed for at kombinere flere kriterier. Du kan for eksempel målrette mod personer med bestemte funktioner i virksomheder af en bestemt størrelse, i en bestemt branche eller i et bestemt geografisk område.
LinkedIn-annoncering er dyrere end annoncering på Meta og TikTok. Det skyldes, at du betaler for at få adgang til en mere præcis og professionel målgruppe.
Godt content starter længe før, vi trykker *optag*.
Hiv fat i mig, hvis vi skal tale om dine muligheder på sociale medier.