Sådan finder din virksomhed sin stemme

Den måde din virksomhed skriver og taler på, kaldes tone of voice. Det er virksomhedens stemme. Den stil og stemning, der går igen i alt fra hjemmesidetekster til nyhedsbreve og opslag på sociale medier. En tydelig tone of voice gør din kommunikation mere genkendelig og lettere at forstå. Samtidig skaber den sammenhæng mellem dit brand og den måde, du taler til dine kunder på.

Hvad er tone of voice?

Tone of voice beskriver den måde, du kommunikerer på som virksomhed. Det handler om stil, ordvalg og den stemning, der ligger i sproget.

To virksomheder kan formidle præcis det samme budskab men lyde helt forskellige.

Driver du en rådgivningsvirksomhed, kan en rolig og professionel tone være det rigtige. Arbejder du i en kreativ branche, kan en mere uformel og energisk tone give bedre mening.

Det afgørende er ikke, hvilken tone du vælger. Det afgørende er, at den passer til din virksomhed og de mennesker, du taler til.

Når din tone of voice er tydelig, bliver din kommunikation mere genkendelig. Dine kunder kan ofte mærke, hvem der taler også uden at se dit logo.

Hvorfor er tone of voice vigtig?

Når du arbejder bevidst med din tone of voice, bliver din kommunikation mere sammenhængende.

Det gør det lettere for dine kunder at forstå dine budskaber og skabe tillid til din virksomhed.

En klar tone of voice kan blandt andet:

  • gøre din virksomhed lettere at genkende

  • styrke dit brand

  • gøre din kommunikation mere personlig

  • gøre dine budskaber lettere at forstå

Tone of voice i praksis

Når din tone er tydelig, bliver det lettere for alle i virksomheden at kommunikere på samme måde ...

... på din hjemmeside

... i nyhedsbreve

... på sociale medier

... i kampagner

... i præsentationer

... i mails til kunder

Tone of voice i praksis

Eksempler på tone of voice

Den samme besked kan formuleres på mange forskellige måder. Forskellen ligger i tonen.

Eksempel 1

Din virksomhed hjælper kunder med at forbedre deres hjemmeside. Det kan du fortælle med forskellige toner:

En tryghedsskabende tone
"En god hjemmeside gør det nemt for dine kunder at finde den information, de har brug for. Vi hjælper dig med at skabe struktur og overblik."

En relationsbaseret tone
"Din hjemmeside er ofte det første møde med dine kunder. Vi hjælper dig med at skabe en oplevelse, der føles tryg og indbydende."

En resultatorienteret tone
"Hvis din hjemmeside ikke skaffer kunder, er der noget, der skal ændres. Vi hjælper dig med at få den til at arbejde for din forretning."

En faglig tone
"Vi arbejder struktureret med analyse af kunderejsen og konverteringsoptimering, så din hjemmeside fungerer bedre for dine besøgende."

Eksempel 2

Den samme besked kan formuleres forskelligt afhængigt af, hvem du taler til. Her er et eksempel på, hvordan tone of voice kan ændre sig, selv om budskabet er det samme.

Budskabet er: Virksomheden svarer hurtigt på henvendelser.

En tryghedsskabende tone
"Når du kontakter os, bestræber vi os på at besvare din henvendelse samme dag."

En relationsbaseret tone
"Skriv til os, hvis du har spørgsmål. Vi vender altid tilbage på alle henvendelser."

En resultatorienteret tone
"Har du spørgsmål, får du hurtigt et svar."

En faglig tone
"Når du sender en henvendelse, modtager du typisk svar inden for 24 timer."

Sådan udvikler du en tone of voice

En god tone of voice tager udgangspunkt i din virksomheds identitet.

Når vi arbejder med tone of voice, starter vi ofte med tre spørgsmål.

Hvem taler du til?

Din målgruppe har stor betydning for dit sprog.

Kommunikerer du til unge iværksættere, vil tonen typisk være anderledes, end hvis du henvender dig til ledere i etablerede virksomheder.

Hvad står din virksomhed for?

Din tone of voice skal afspejle din virksomheds værdier og måde at arbejde på.

En virksomhed, der arbejder med rådgivning, vil ofte kommunikere mere roligt og sagligt. En kreativ virksomhed kan vælge en mere energisk tone.

Hvordan skal din kommunikation føles?

Tone of voice handler også om stemning.

Dit sprog kan for eksempel være:

  • formelt eller uformelt

  • direkte eller fortællende

  • roligt eller energisk

Når du træffer de valg bevidst, bliver din kommunikation mere konsekvent.

Tone of voice guidelines

Når din tone of voice er fastlagt, kan du samle den i nogle retningslinjer.

Tone-of-voice guidelines gør det lettere for både medarbejdere og samarbejdspartnere at skrive i samme stil.

En guideline kan for eksempel indeholde:

  • en beskrivelse af virksomhedens tone

  • eksempler på formuleringer

  • ord og udtryk du bruger og undgår

  • eksempler på skrivestilen

  • konkrete stavemåder (skriver du fx eller f.eks.?)

Få hjælp til din tone of voice

Har du svært ved at finde en klar stemme i din virksomheds kommunikation?

Eller oplever du, at jeres tekster lyder forskellige fra gang til gang?

Vi hjælper med at formulere en tydelig tone of voice og omsætte den til konkrete tekster.

Det giver en kommunikation, der er mere sammenhængende, genkendelig og troværdig.

Har du brug for konkret hjælp til jeres kommunikation?

Jeg tilbyder rådgivning, sparring og konkrete opgaver med fokus på det, der virker.

Trine Ørskov, strategichef i Ørskovgruppen

Strategichef
i Ørskovgruppen

Trine Ørskov

Send mig en mail
Eller ring 42 76 97 47

Ørskov Gruppen A/S