Case: Hvem lærer børnene at ryge?

Når først man er blevet hooked, er det svært at holde op med at ryge.

Hvor svært?

Svært.

Da jeg voksede op, blev der stadig sendt et sølvfad rundt med cigaretter og cigarer til de voksne efter en god frokost. Dengang lærte vi lynhurtigt, at rygning var en integreret del af voksenlivet, og da jeg blev gammel nok, skulle jeg da også prøve. Og prøve. Og prøve bare én gang til…

Da jeg så var midt i tyverne og endelig holdt op igen, spurgte jeg min far, der selv havde lagt piben på hylden, hvor lang tid der egentlig gik, før man holdt op med at tænke på at ryge?

“De første 10 år er de værste,” sagde han.

Ikke et fantastisk motiverende indspark, far, men okay, heller ikke helt ved siden af.

Da jeg holdt op med at ryge, stoppede jeg midt i en cigaret. Jeg lå på min futon på kollegieværelset og røg. Og pludselig slog det mig, hvor mærkelig en vane rygning egentlig er: Du antænder tobak og trækker den varme røg ned i lungerne for at tilfredsstille din afhængighed af nikotinen, som øjeblikkelig optages gennem lungevævet.

Jeg skoddede cigaretten og har ikke røget siden.

Da jeg producerede tekst, billeder og film til en kampagne om Røgfri fremtid, var det denne fornemmelse, jeg gerne ville formidle: Hvis man ikke er vokset op med rygning, er det en besynderlig vane.

Røgfri fremtid?

Hvordan viser man på film, hvordan børn forstår og tolker de voksnes vaner?

Vores idé var, at filme en flok børn, mens de prøvede at forklare, hvad der foregik på en række opstillede billeder af lokale rollemodeller i klassiske rygerstillinger – men uden smøger.

Spørgsmålet var, hvad de voksne havde gang i på billederne? Genkendte børnene situationerne som rygning, eller var det endnu en uforklarlig voksen-ting?

Og var der en sammenhæng mellem om børnene genkendte situationerne som rygning, og var vant til rygning hjemmefra – og omvendt?

Hvad laver de voksne?

De børn, der var uvante med rygning, fandt på røverhistorier for at forklare de voksnes fagter. Deres skæve forklaringer er indledningen på kampagnens tre film.

I kampagnefilmene brugte vi ikke udsagnene fra de børn, der genkendte situationerne som rygning.

Ikke fordi udsagnene ikke var interessante…

De børn, der til daglig oplevede voksne ryge, genkendte straks de klassiske stillinger. Det var tydeligt, at for disse børn var situationen helt normal. De så jævnligt forældre, bedsteforældre, onkler eller trænere midt i røgrutinen.

Billedet af OL-guldvinder Lisa Gjessing i fuld kampdragt foran træningslokalet, beskrev en af børnene således: “Jeg tror, hun har pause fra taekwondo, og så er hun ude at trække noget frisk luft og ryge en cigaret.”

Da jeg interviewede Hans Østergaard, borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune, fik vi en gave.

Hans Østergaard har en hel flok børnebørn, og to af pigerne, Alma og Sine, gik med bedstefar og kameramanden ned i skoven, da vi skulle filme.

Mens vi stillede filmudstyret op, bad jeg den ældste af pigerne, Sine, holde mikrofonen. Sine vendte sig straks mod bedstefar og begyndte at interviewe.

Tilfældets gaver

Hans Østergaard har været borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune siden 2018. To uger før interviewet var han stoppet med at ryge. På det tidspunkt havde han altså røget hele Alma og Sines barndom.

Sine gik sin bedstefar på klingen: “Hvordan ville du ha’ det, hvis vi begyndte at ryge?”

Hans: “Jamen, det ville jeg da være ked af, hvis I begyndte at ryge, for det er jo rigtig dumt.”

Sine: “Men det er jo din skyld, du er vores forbillede, og du lærte far at ryge!”

Hans: “Jeg mener nu ikke, jeg har lært din far at ryge.”

Sine: “Men det er jo din skyld, at min far begyndte at ryge, for han så dig, og så tænkte han, det ser sejt ud…”

“Tilfældets gaver” er et udtryk Jørgen Leth bruger til at beskrive en arbejdsproces, hvor man holder døren åben for tilfældet.

At man professionelt forbereder omstændighederne – storyboard, kulisser, deltagere, udstyr – men samtidig er ydmyg nok til at vide, at magien sker udenfor manuskriptet, når omstændighederne støder sammen.

At man ikke stritter imod, insisterer på at tage mikrofonen, men tværtimod accepterer kontroltabet, og griber tilfældets gaver.

Røgfri fremtid er produceret i 2021 for Ringkøbing-Skjern Kommune. Her er et link til kampagnens landingsside.

Bedsteforældre

Når børn vokser op i familier med rygere, bliver de fra helt små vant til, at rygning er almindeligt og ufarligt – for ville bedstefar virkelig risikere livet for en cigaret?

Frivillige, foreninger og fritidsliv

Når børn og unge oplever rygning i fritids- og foreningslivet, bliver de vant til, at rygning er almindeligt og ufarligt – for ville deres træner virkelig risikere livet for en cigaret?

Virksomheder og personaleforeninger

Arbejdstiden kan være den sværeste del af et rygestop, hvis man holder rygepauser med kollegerne. En røgfri arbejdsplads gør det lettere at stoppe og sikrer, at unge ikke lærer at ryge i arbejdstiden.