De vigtigste nyheder til dig, der bruger Umbraco i 2026

Michael Nielsen
|
Udgivet: 29. juli 2026
Hvis din hjemmeside er bygget i Umbraco, bliver hverdagen snart lidt lettere.
Hvert år afholder Umbraco den internationale konference Codegarden, hvor de største nyheder og retningen for platformen bliver præsenteret. I år var ét tema altoverskyggende: AI flytter ind i Umbraco.
Umbraco fortsætter udviklingen af en platform, der er meget mere end et klassisk CMS. Med AI får du endnu mere hjælp til de opgaver, der følger med at drive en moderne hjemmeside.
Med de nye AI-funktioner bliver Umbraco i højere grad en aktiv medspiller, som hjælper dig med tidskrævende og rutineprægede opgaver, så du kan fokusere på godt og relevant indhold.
AI bliver en del af din arbejdsdag
Den største nyhed er en ny AI-assistent, en såkaldt copilot, som bliver en integreret del af Umbraco.
I stedet for at skifte mellem Umbraco og eksterne AI-værktøjer som ChatGPT eller Claude, kan du få din foretrukne AI-assistent integreret direkte i platformen. Dermed kan AI for eksempel foreslå overskrifter, forbedre en tekst, oversætte indhold eller omsætte et lydklip til en færdig artikel direkte i din Umbraco-brugerflade. Små opgaver bliver løst hurtigere, så du kan bruge tiden på at lave godt indhold frem for rutineopgaver.
AI-assistenten er udviklet med et klart princip: Du bevarer kontrollen. Den er din hjælper, men du vurderer og godkender alt indhold, før det bliver publiceret.
En platform, der arbejder bedre sammen med dine værktøjer
Med nye integrationer kan du hente filer og data direkte ind fra tjenester som Google Drive, Figma og Slack og bruge dem i dine arbejdsgange i Umbraco. Du slipper for at downloade, gemme og uploade det samme materiale flere gange.
Hvis en designer deler en opdateret fil i Figma, kan du trække den direkte ind i dit indhold uden at forlade Umbraco. Hvis en kollega sender tekst eller billeder i Slack, kan det hurtigt blive en del af en side eller artikel, du arbejder på.
Det gør arbejdet mere sammenhængende, fordi du ikke hele tiden skal skifte mellem værktøjer for at samle det, du skal bruge.
Mere ro i maskinrummet
En platform, der gør hverdagen lettere, handler også om de opgaver, du aldrig ser.
Umbraco overtager flere rutiner i baggrunden og gennemfører opdateringer på tidspunkter, hvor de forstyrrer mindst muligt. Du får en hjemmeside, der bliver mere stabil og kræver mindre vedligeholdelse.
Hvordan får du adgang?
De nye funktioner kræver en aktiv opgradering.
Tag fat i din webudvikler eller dit bureau, så du kan komme i gang med at bruge de nye muligheder.
Har du brug for hjælp, tager vi gerne et kig på din nuværende løsning, og rådgiver mulighederne.
Tag fat i mig, hvis du vil have uforpligtende sparring om, hvordan du får mere ud af din Umbraco-løsning.
Ørskovgruppen er Umbraco Platinum Partner
Det betyder, at vi har dokumenteret erfaring, certificerede specialister og dyb teknisk indsigt.
Samtidig er vi blandt de mindste bureauer med den højeste certificering, hvilket giver vores kunder en særlig fordel: høj faglighed kombineret med et tæt, personligt samarbejde og direkte adgang til support.
