Din guide til e-mailmarketing i 2024

Din guide til e-mailmarketing i 2024
Laura Riis Frederiksen Laura Riis Frederiksen | Udgivet: 1. februar 2024

2024 begynder med nogle store ændringer, især når det kommer til Gmail og Yahoo, der overvåger deres afsendere og administrerer deres e-mailprogrammer. Selvom det er store ændringer, er det ikke alt, hvad 2024 har i vente. 

Jeg har kigget i krystalkuglen og har forudsigelserne klar. 

E-mailmarketing er win-win

E-mailmarketing er stadig en af de mest kraftfulde kanaler i 2024.

E-mailmarketing giver dig mulighed for at nå ud direkte til dine nuværende og potentielle kunder på en nem og hurtig måde.

Og det bedste af det hele?

Det er billigt.

Når du sender målrettede e-mails med relevant og engagerende indhold, har du mulighed for at opbygge stærke kunderelationer og øge din omsætning.

Men det stopper ikke der.

E-mails giver dig også mulighed for at spore dine kunders adfærd og engagement, hvilket er uvurderlig indsigt i dine kunders rejse gennem købsprocessen.

Marketingmixet

Owned marketing er den mest personlige form for markedsføring.

Desværre er tiden ofte en knap ressource for mange virksomheder, og den bliver derfor nedprioriteret.

Med lanceringen af iOS 14.5-opdateringen i april 2021 ændrede Facebook sin annonceringsdynamik, hvilket gjorde det vanskeligere at spore og tilskrive salg. Det har ført til, at flere nu investerer betydeligt i deres owned marketing.

Owned marketing har en række fordele, hvoraf den væsentligste er evnen til at skabe en sammenhængende markedsføringsindsat.

Hvordan?

Dine automatiserede flows er ikke effektive uden besøgende på din hjemmeside, og de besøgende kommer typisk fra Google og Facebook. Forestil dig, du har betalt for at tiltrække en kunde via Google Ads eller Facebook Ads, de har kigget på et produkt men beslutter sig ikke for at købe.

Uden e-mailmarketing ville kunden være tabt.

E-mailmarketing giver os en ekstra chance for at påvirke kunden, når de er mest tilbøjelige til at købe.

Netop derfor indtager e-mailmarketing en vigtig plads i marketingmixet og forbedrer samtidig effektiviteten af andre kanaler. Udover at styrke de øvrige kanaler, genererer e-mailmarketing også direkte omsætning for forretningen.

Det er en win-win-situation.

Mere fokus på privatliv

Apples iOS 17-opdatering, lanceret midt i september 2023, medførte betydelige ændringer indenfor digital marketing, især i forhold til link tracking-beskyttelse.

Den nye funktion, designet til at styrke brugernes privatliv, fjerner identificerbare parametre fra URL'er, når en bruger anvender privat tilstand på Safari eller bruger Apples Mail.

Mens denne ændring har væsentlige konsekvenser for digital marketing generelt, påvirker den i mindre grad e-mailmarketing.

Så længe du undgår at sende rå links, bør iOS 17-opdateringen ikke have nogen negativ indvirkning på dine e-mailkampagner.

Hvad er rå links?

ESP'er som Klaviyo benytter link-redirects til at spore kliks i e-mails. Derfor forbliver sporingen af klik uændret inden for Klaviyo, og dine kampagner kan fortsætte som planlagt.

iOS 17 markerer endnu et skridt i retning af øget beskyttelse af privatlivet indenfor digital markedsføring.

Pige ved computer

Større krav til afsenderen

Google og Yahoo er kommet med nye krav, der trådte i kraft fra 1. februar 2024, og som er afgørende for at opretholde en god deliverability til dine modtagere. Kravene er designet til at forbedre modtagernes oplevelse og sikre en mere positiv e-mailoplevelse for alle.

Kravene er gældende for alle, der sender 5.000 e-mails dagligt til Gmail, men jeg vil anbefale, at du følger retningslinjerne uanset din listestørrelse.

  1. DMARC autentificering for dit afsenderdomæne
    Det er afgørende at opsætte DMARC (Domain-based Message Authentication, Reporting & Conformance) autentificering for dit afsenderdomæne. Det styrker sikkerheden og autentificeringen af dine udsendelser.

  2. Dedicated Sending Domain
    Din "Fra:"-header (den adresse modtagerne ser) skal stemme overens med dit afsenderdomæne. Dette betyder, at du ikke længere kan bruge shared sending domæner. 

  3. Gør det nemmere at unsubscribe
    Modtagere skal have mulighed for at afmelde sig med ét enkelt klik. Det er for at gøre det nemt for modtagerne at afmelde sig og forhindre dem i at markere e-mails som spam. Mange ESP'er vil gør det automatisk.

  4. Minimer din spamrate
    Hold dine spamrate under 0,30% for at undgå spamfiltre. Undgå at bruge Gmail i "Fra:"-headeren, da det ofte resulterer i, at e-mails filtreres som spam.

Skal du have hjælp til at finde ud af, hvordan du gør det, hvor du finder det eller bare har spørgsmål, så er du mere end velkommen til at række ud til os - f.eks. til Laura på lf@oerskov.dk

Derfor betyder din deliverability alt

Hvis uheldet er ude og din e-mailliste får et dårligt ry, er du på spanden...

I e-mailmarketing er deliverability det vigtigste. Det er endda vigtigere end leadgenerering og selve udsendelsen af dine e-mails.

Deliverability handler om, hvorvidt dine e-mails lander i spamfilteret eller når frem til kundens indbakke. Det er en kompleks faktor, men afgørende for succes inden for e-mailmarketing.

Deliverability

Din deliverability vurderes ud fra flere faktorer, herunder afsenderens navn, det domæne, du sender fra (gratis domæner kan skabe problemer), hvor let det er at afmelde nyhedsbrevet og engagementet i dine e-mails.

Hvis dine e-mails ikke genererer klik, kan det skade din liste på lang sigt.

Overførsel eller sletning af mange kontakter på én gang kan også skade din liste, da det kan opfattes som købte mailadresser af mailudbyderne.

For at undgå at ende i spamfilteret skal du gøre det modsatte af de nævnte udfordringer.

En effektiv måde at opretholde en sund liste på er at gennemføre en listeoprydning.

Det kan gøres ved hjælp af et såkaldt "win-back flow," en automatiseret e-mail-serie, der aktiveres, når en person ikke har åbnet dine e-mails i en vis periode.

Den fokuserer på at re-engagere personer, før de fjernes fra din liste.

Hvis uheldet er ude, og din e-mailmarkedsføring får en dårlig omtale, er det en udfordrende situation at rette op på.

Efter at være blevet markeret som "spam" er det svært at ændre dette ry.

Derfor er det afgørende at implementere best pratice, engagere dine modtagere og løbende opretholde en sund e-mailliste.

Fremtidens AI i e-mailmarketing

AI i e-mailmarketing er ikke længere en fjern drøm.

Det er nu en realitet, der ændrer vores måde at kommunikere på.

ChatGPT har gjort AI tilgængeligt for alle.

Det har også påvirket e-mailmarketing, især inden for tekstforfatning, hvor AI kan gøre det hurtigere og forbedre resultaterne.

Næsten alle e-mailplatforme integrerer nu AI i deres funktioner. Det er stadig tidligt, men vi ser eksempler som Klaviyo, der muliggør oprettelse af segmenter ved blot at beskrive, hvad de skal og ikke skal indeholde. 

I fremtiden kan vi forvente mere avancerede personaliseringsmetoder, forbedret automatiseringer og endda AI-drevne analyser, der forudsiger modtagerens adfærd og præferencer.

I korte træk...

2024 er året, hvor e-mailmarketing virkelig tager fart! Med AI, autentificering og personalisering har dine e-mailkampagner potentiale til at blive både smartere og mere engagerende.

Jeg håber, at du nu er klar til at finjustere din e-mailstrategi, så du at forblive konkurrencedygtig i det kommende år.

Har du brug for hjælp til din e-markedsføring? Giv mig et kald eller send en mail, så kigger vi på det sammen.

Laura Riis Frederiksen

Marketingkonsulent
i Ørskov Gruppen A/S

Laura Riis Frederiksen

Send mig en mail
Eller ring 20 72 15 86