Sessions
Der afholdes i løbet af de 3 dage over 30 sessioner/oplæg, som er enten udvikler-, business- eller kreativt orienteret, så der er noget for enhver smag. Vi har nedenfor lavet en kort opsummering af nogle highlights.
Umbraco 8 – worth the wait
Umbraco lancerede for nogle måneder siden den længe ventede nye version af Umbraco. Umbraco 8 og de nye features heri har af den grund været et fokuspunkt til dette års Codegarden. Hvis du endnu ikke har hørt om den nye version, kan du læse mere i vores blogindlæg her.
Circular e-commerce
Et af de mere business -mindede oplæg handlede om cirkulær e-handel, og hvordan man kan tænke ’Sustainability’ ind i sin forretning ved at fokusere på produktets rejse. Vigga Svensson fortalte om konceptet med at abonnere på tøj og havde et konkret eksempel med – Rent the Look By Malene Birger. Løsningen var naturligvis bygget på Umbraco.
Making better products with White Hat UX
Black Hat indenfor tech-verdenen betyder i store træk nogle handlinger, som er uetiske. Når man kombinerer dette med UX (brugeroplevelse) giver det nogle løsninger, som forsøger at snyde eller forvirre brugeren – ofte med henblik på at få mere ud af brugeren. Oplægget her handlede om, hvordan man skal bevæge sig væk fra dette og i stedet sørge for at brugeren får en god oplevelse – White Hat UX.
Trine Falbe, som holdt oplægget, viste nogle skræmmende eksempler på Black Hat UX, samt et underholdende klip, som viser, hvordan online checkout ville være i den virkelige verden.
Se videoen her.
10 tips to make your editor love you
Selv om Umbraco i forvejen er et yderst brugervenligt CMS, kan vi som udviklere gå ind og justere på et par ting, som gør oplevelsen af indholdsredigering endnu mere ligetil og lækker. Meget af dette gør vi på alle sites - såsom at give sidetyperne sigende ikoner og tilføje beskrivende tekster til indholdsfelter. I oplægget her havde Fedosja van der Lee også nogle eksempler på custom dashboards, som kan bygges ind i Umbraco og skræddersyes til de enkelte brugertyper.