Sociale medier med strategi og struktur

Sociale medier er i dag en af de vigtigste kontaktflader mellem virksomhed og kunde. Det er her, du kan skabe relationer, fortælle historier og gøre dit brand levende. Vi hjælper virksomheder med at bruge sociale medier strategisk, så indholdet rammer målgruppen og bidrager til den samlede forretning.

Mange virksomheder oplever, at deres tilstedeværelse på sociale medier bliver præget af tilfældige opslag, manglende retning og indhold, der ikke skaber værdi. 

Hos Ørskovgruppen hjælper vi dig med at få styr på din indsats. Vi starter med det, du allerede har og bygger en løsning op, der er til at forstå og nem at følge. 

Sådan kan vi hjælpe dig med at optimere din SoMe-indsats

Nogle af vores kunder bruger os til medarbejderoplæring og sparring, hvis de selv vil have jord under neglene. Andre ønsker et fast samarbejde, hvor vi varetager det hele.

Uanset hvilken løsning, der passer bedst til din virksomhed, er det vigtigt, at kommunikationen hænger sammen. Dine kunder oplever ikke forskel på, om indholdet er betalt eller delt direkte fra din profil. De ser det som ét samlet billede af, hvem du er.

Derfor skal tonen, budskabet og udtrykket være gennemført og genkendeligt på tværs af dine opslag og annoncer. Det skaber ro, tydelighed og tillid – både hos nye og eksisterende kunder.

test

To forskellige måder at arbejde med annoncering på

Vi skelner mellem to typer indsatser på sociale medier: organisk indhold og annoncering.

Organisk indhold handler om det indhold, du deler direkte fra din virksomheds profil. Det kan være opslag på Facebook eller LinkedIn, hvor du fortæller nyt, svarer på spørgsmål eller deler erfaringer. Her handler det om dialog, tilstedeværelse og troværdighed.

Annoncering på sociale medier er noget andet. Det handler om at betale for at få dit indhold vist til flere eller til bestemte grupper af mennesker. Det kan for eksempel ske via Facebooks “Boost”-knap eller gennem annoncecenter Meta Business Suite, hvis du ønsker flere muligheder for at styre, hvem der ser hvad.

Vi hjælper dig gerne med begge dele og rådgiver dig i, hvad der giver bedst mening i netop din situation. Du skal ikke vælge noget, der er større eller mere teknisk, end du har behov for.

test

Tag fat i mig. Det er gratis og uforpligtende.

Andrea Fuglsang Olesen, marketingkonsulent i Ørskovgruppen

Marketingkonsulent
i Ørskovgruppen

Andrea Fuglsang Olesen

Send mig en mail
Eller ring 53 72 90 80

Sociale medier kræver strategi 

Et godt opslag kan få opmærksomhed, men en gennemtænkt strategi skaber varig effekt. Hos Ørskovgruppen udvikler vi SoMe-strategier, der tager udgangspunkt i din virksomheds mål og ressourcer. Vi hjælper dig med at afklare, hvilke platforme der giver mening, hvordan du kommunikerer, og hvad der skal til for at skabe engagement.

Vi analyserer, hvem du gerne vil nå, og hvordan du bedst kan tale til dem. Skal tonen være personlig eller professionel? Skal du inspirere, informere eller sælge? Når formålet er klart, hjælper vi dig med at lægge en realistisk plan for både indhold og frekvens.

Vores mål er, at du får et socialt medie-setup, der fungerer i hverdagen – også når tiden er knap.

Indhold der engagerer og skaber værdi

På sociale medier handler det om at være relevant og ægte. Brugerne scroller hurtigt, og konkurrencen om opmærksomhed er stor. Derfor udvikler vi indhold, der fanger, fastholder og får folk til at reagere.

Vi kan stå for hele produktionen fra idé og planlægning til tekst, billeder og video. Vi sørger for, at indholdet afspejler din virksomheds identitet og taler i øjenhøjde med målgruppen. Samtidig sikrer vi, at opslagene spiller sammen med din øvrige kommunikation.

Læs mere om, hvordan vi arbejder med indholdsproduktion, når vi hjælper virksomheder med at udvikle indhold til sociale medier, hjemmesider og kampagner.

Hjælp til sociale medier i praksis

Du kan bruge os som dit eksterne SoMe-bureau eller som din sparringspartner. Nogle virksomheder vil gerne have os til at stå for det hele, mens andre foretrækker at stå for opslagene selv og få hjælp til strategi, idéudvikling eller redigering.

Vi kan gennemgå dine eksisterende profiler og give konkret feedback på, hvad der fungerer, og hvad der kan optimeres. Vi hjælper også med planlægning af opslag, udvikling af billed- og videostil samt opsætning af annoncekampagner, der støtter din organiske indsats.

Det er helt op til dig, hvor meget du vil have os med. Vi tilpasser altid samarbejdet, så du får præcis den hjælp, du har brug for.

SoMe som del af din samlede marketingindsats

Sociale medier fungerer bedst, når de hænger sammen med din øvrige digitale marketing. Derfor ser vi ikke opslag og kampagner som isolerede aktiviteter, men som en integreret del af din kommunikation.

Vi tænker SoMe sammen med din hjemmeside, SEO, nyhedsbreve og annoncering, så alle kanaler arbejder mod det samme mål. Det giver bedre sammenhæng og stærkere resultater.

Få overblik med struktur og plan

Det kan være svært at holde styr på idéer, opslag og deadlines, når hverdagen kører. Derfor hjælper vi dig med at udarbejde en indholdsplan og et praktisk arbejdsflow, så du får overblik og ro i processen.

En god plan betyder, at du altid ved, hvad du skal dele, hvornår og hvorfor. 

Vi har base i Skjern, og vores tilgang er digital, direkte og personlig. Vi lægger vægt på samarbejde, ærlighed og et godt resultat, og vi går ikke videre, før du føler, at retningen passer. Vi kombinerer kreativitet, data og erfaring, så din SoMe-indsats bliver en naturlig og værdifuld del af din markedsføring.

Tag fat i mig. Det er gratis og uforpligtende.

Andrea Fuglsang Olesen, marketingkonsulent i Ørskovgruppen

Marketingkonsulent
i Ørskovgruppen

Andrea Fuglsang Olesen

Send mig en mail
Eller ring 53 72 90 80

69A6274