Umbraco 8 end of life – hvad betyder det for din hjemmeside?


Hvis du har en hjemmeside i Umbraco 8, er det nu, du skal spidse ører. Siden februar 2025 har systemet haft end of life. Og hvad betyder det egentlig?
Jo, det betyder, at Umbraco HQ er stoppet med at sende opdateringer, support og sikkerhedsrettelser til version 8. Den bliver ikke lukket ned. Den virker stadig. Men den bliver ikke længere holdt opdateret. Der kommer ingen sikkerhedsopdateringer, og Umbraco 8 bliver med tiden mere og mere sårbar.
Hvilken version af Umbraco har du?
Du kan nemt finde ud af, hvilken version af Umbraco du bruger - også selvom du ikke er IT-kyndig. Du logger ind på Umbraco-admin og under spørgsmålstegnet øverst til højre ser du, hvilken version af Umbraco din hjemmeside kører på. Hvis du bruger version 8 eller ældre, er det bestemt tid til at overveje en opgradering.

Hvorfor bør du opgradere fra Umbraco 8?
Der er flere gode grunde til at opgradere – og ikke kun fordi Umbraco 8 har end of life. Når du vælger at opgradere til f.eks. Umbraco 13, får du adgang til en platform, der er hurtigere, mere sikker og fremtidssikret.
De nyere versioner er bygget på .NET Core, som er en langt mere moderne og stabil platform. Den har højere ydeevne, hurtigere loadtider og bedre sikkerhed. Selvom du måske ikke mærker det i hverdagen, er det en kæmpe opgradering under motorhjelmen.
Som redaktør får du et nyt og forbedret backoffice. Det hele føles mere flydende. Det ligner det, du kender, men alt er lidt nemmere og mere intuitivt. Og med Umbracos block grid editor og nye indholdskomponenter bliver det endnu lettere at arbejde med indhold på tværs af siden.
Hvad er konsekvenserne ved, at Umbraco 8 har end of life?
Den største risiko handler om sikkerhed. Når Umbraco 8 ikke længere får opdateringer, betyder det, at eventuelle sikkerhedshuller ikke bliver lukket. Og vi ved jo ikke, om – eller hvornår – de dukker op. Men hvis det sker, så er der ingen, der fikser det.
Derudover risikerer du at blive begrænset. Nye funktioner, pakker og integrationer bliver udviklet til de nye versioner. Det betyder, at du med tiden ikke længere kan tilføje det, du gerne vil. Du hænger fast i et system, der ikke kan følge med.
Hvordan foregår opgraderingen fra Umbraco 8?
Det første vi gør, er at se på, hvordan din nuværende løsning ser ud. Vi undersøger strukturen, funktioner, pakker og integrationer. Vi ser på, om det giver mening at opgradere direkte, eller om det vil være bedre (og måske billigere) at bygge nyt.
Vi anbefaler typisk at opgradere til en LTS-version (Long Term Support) som Umbraco 13. Den bliver supporteret i tre år og følger Microsofts .NET-strategi. Det giver ro i maven og gør det nemmere at planlægge fremtidige opdateringer.
Du kan godt tage det meste af dit indhold med over. Men det kan være en god idé at benytte lejligheden til at rydde op. Fjerne gamle sider og indhold, du alligevel ikke bruger. Det gør migreringen lettere, og du får en mere overskuelig løsning bagefter.
Hvor lang tid tager det at opgradere?
En opgradering tager typisk nogle uger. Er det en større løsning, tager det længere tid. Vi finder sammen ud af, hvad der passer dig bedst, og hvordan vi får det til at spille bedst sammen med dine øvrige systemer og kommunikation.
Det hele starter med én ting: at tage en snak. Ikke om store beslutninger eller lange kontrakter – men bare en vurdering af, hvordan det ser ud hos dig. Hvad dine muligheder er, og hvad vi anbefaler.
Vi er Umbraco Platinum Partner, og vi hjælper både små og store virksomheder med deres Umbraco-løsninger.
Ønsker du vores bud på en Umbraco løsning til din virksomhed?

